Loading...
Kanoudlejning – Allling Å og Grund Fjord 2017-08-12T11:33:57+00:00

Ro, ro, ro din båd

Randers Fjord Feriecenter udlejer tre 3-personers kanoer og én stor 4-personers. De udlejes til brug på enten Grund Fjord eller Allingå.

Strækningen går fra shelterpladsen i Stenvej bro til Uggelhuse. Nedenfor er alle start-og slutpunkter på ruten beskrevet i detaljer. Der udbringes og afhentes fra samtlige steder.

Priser

1 dag250 kr/døgn
Pr time60 kr/time
Kørsel100 kr
Note: Priser er inkl. veste og pagajer
3- og 4-personers kanoer koster det samme
Book nu

Kano-ruter

Klik på kortet for at zoome ind

1. Shelterplads ved Årslev

Der er endnu ikke mulighed for at sejle fra Årslev.
200 meter fra Alling å ligger dog en stor shelter, hvor det er gratis at overnatte. Der er plads til ca. 9 voksne personer. Den ligger op til et smukt sti-system nær åen med godt fiskevand. Grill, brænde og bålplads er til rådighed på stedet. Der er et handicapvenligt toilet. Mere information om områdets natur, historie og dyreliv findes på pladsen, på naturstyrelsen.dk eller natur.randers.dk

Til de som ikke kender til shelterne i Danmark, kan denne app være til hjælp:
Google play
App store

2. Stenvej bro

Der går naturstier langs Alling å til Sjellebro. Stierne muliggør, at en del af jeres kanogruppe (eksempelvis børnene) kan gå et stykke af ruten og strække benene lidt. Der er desuden godt fiskevand.

Ca. 30 meter fra broen ligger en parkeringplads. Her er der mulighed for at sætte kanoer i og tage dem op af vandet.

3. Sjellebro

Turen fra Sjellebro til Gammel Estrup snor sig i landskabet gennem smukke enge, marker og skove.

Herfra er der 12,3 km (ca. 3 timer) til Gl. Estrup, hvor man fx kan spise sin frokost i parken og dernæst fortsætte til Allingåbro.

4. Øster Alling

Øster Alling et er rigtig godt startpunkt, hvis man ønsker en kort og børnevenlig tur (4 km) inden frokost og dernæst fortsætte til Allingåbro.

Efter en oplevelsesrig og aktiv dag kan man trække kanoerne op ved Allingåbro og fortsætte på skinnecykel til Randers Fjord Feriecenter (ca. 8 km – ca. 1 time).

5. Gammel Estrup

12,3 km (3 timer) fra Sjellebro er der mulighed for at tage et hvil, en bid mad eller hvad man ellers føler for ved det smukke slot.

Der er mulighed for – gratis – at gå ture i de mange haver eller købe adgang til Gl. Estrup eller Dansk Landbrugsmuseum.

Se priser, åbningstider m.m. på gammelestrup.dk eller gl-estrup.dk

6. Allingåbro

I Allingåbro der er mulighed for at hvile, spise ved terrasserne over åen, blive hentet eller starte kanoudflugten.

Der ligger endnu en shelter ca. 20 meter fra bredden, hvor man gratis kan overnatte eller lave bål.

200 meter fra bredden ligger Djursland For Fuld Damp, hvor man kan leje en skinnecykel og cykle ud til Randers Fjord Feriecenter (ca. 8 km). Se mere under skinnecykler.

7. Uggelhuse

Fra Alligåbro til Uggelhuse – 8 km – kommer man fra Alling Å ud på Grund Fjord. Et meget flot og specielt stykke af turen, som tager dig ud på åbent vand til fjordengene, hvor man på det sidste stykke mod Uggelhuse ofte ser lystbåde. Hvis man har tid og kræfter, kan man besøge “skatteøen” (se videoen ovenfor).

Der ligger endnu en shelter i Uggelhuse med bålplads og spiseområde. Shelteren ligger ved T-broen, hvor man kan bade og fiske.